Aktuelle kurser

OMFT-kursus Januar 2023 – lær at arbejde med mundens muskler

OMFT-kursus Januar 2023 – lær at arbejde med mundens muskler 1080 1015 Ergo for dig

OMFT er kurset for dig, der gerne vil arbejde med mundmotorisk udvikling, hos børn og voksne på normalområdet.

På kurset får du et grundigt kendskab til Orofacial MyoFunktionel Terapi (OMFT) –  og al undervisningen foregår på dansk.

Næste kursus: 23. – 25. januar 2023 i Køge

I løbet af de 3 dage, kurset varer, får du værktøjerne til at vurdere tungens og mundmusklernes funktionalitet, så du kan hjælpe dine klienter med orofaciale problemer (for eksempel i forbindelse med klip af et stramt tungebånd).

Kurset er baseret på praksisviden og den nyeste forskning fra både ind- og udland.

Du vil få en detaljeret gennemgang af de orofaciale udfordringer, hvem kan træne, hvorfor vi træner og hvordan du ved hjælp af en grundig, funktionel undersøgelse kan vurdere, hvilke øvelser der passer bedst til den enkelte klient.

Kort sagt: Du bliver klædt rigtig godt på til at kunne sammensætte et skræddersyet forløb for dine klienter, så de får den optimale genoptræning af tungen og mundens andre muskler.


Hvad kan du bruge dette OMFT-Kursus til?

Der er ved at komme en øget bevidsthed og opmærksomhed, både internationalt og herhjemme, om, hvor vigtige udformningen af vores luftveje og funktionen af vores mund og tungen er for vores generelle helbred, og hvordan muskulaturen har indflydelse på dette.

OMFT kan være afgørende, terapeutisk træning ved en lang række problemer, blandt andet:

  • Åbent bid
  • Mundånding og en mund, der ikke vil være lukket
  • Spiseproblemer
  • Synkeproblemer
  • Søvnforstyrrelser
  • Kæbesmerter
  • Hovedpine
  • Muskelspændinger

Du får helt konkret:

  • En grundig forståelse for, hvad orofaciale udfordringer er, og hvordan de kan påvirke klienter i alle aldre
  • Du lærer, hvordan man laver en grundig, funktionel undersøgelse af tungens og resten af mundens muskler
  • Øvelser, som ikke følger en bestemt protokol, men som kan tilrettelægges ud fra den enkelte klients funktion og symptomer
  • Du lærer at vurdere, hvem der kan have gavn af OMFT-træning
  • Du lærer at diagnosticere stramt tungebånd (5 år +)
  • Effektive teknikker til, hvordan du hjælper dine klienter til at trække vejret gennem næsen

Din investering for at blive skarp til at vurdere og behandle med OMFT-teknikkerne er:
7.995,-

(Tilmelding er bindende – mulighed for at betale i rater uden gebyrer)


Der er brug for mange flere OMFT-behandlere

OMFT er et emnefelt i rivende udvikling på internationalt plan, og herhjemme spørger flere og flere klienter også efter hjælp til de udfordringer, der ses ved OM-problemer.

Der er brug for mange flere specialiserede OMFT-terapeuter i Danmark, som kan vurdere og træne ud fra den enkelte klients behov.

På dette kursus lærer du et træningssystem, hvor øvelserne ikke udføres ud fra en forudbestemt protokol, men kan tilrettelægges ud fra den enkelte klients funktionsniveau og symptomer.

OMFT-træning er en detaljeorienteret træningsform, hvor det er vigtigt at tilpasse de enkelte øvelser ud fra de udfordringer og kompensationer, den enkelte klient har.

I OMFT-træningen er det vigtigt at følge klienten tæt og hele tiden justere på træningsteknikkerne. Det lærer du på dette kursus.

Du kan bruge øvelserne ved klienter fra 5 år og op.

Der vil blive taget udgangspunkt i den nyeste viden inden for OMFT og hvordan kan træningen sammensættes, så den er tilpasset således, at det kan lykkes at gennemføre træningen.


Alt det praktiske

Hvem henvender kurset sig til:
Sundhedsprofessionelle med Autorisation, Ergoterapeuter, Fysiotertapeuter, Logopæd/talepædagog, Tandlæger, Tandplejere, Ortodontister, Castillio Morales-terapeuter, Osteopater, Kiropraktorer, mfl. 

Dato:
23.-25. januar 2023

Din investering:
Pris 7995 kr, inkl forplejning og kursusmateriale (vil være tilgængeligt i dagene inden kurset). Tilmelding er bindende. Beløbet kan betales i rater uden geburer.

BEMÆRK:
Der er et begrænset antal pladser. Køb din billet nu, hvis du allerede ved, at du skal med

Kurset foregår:

Funktionel Terapi
Gymnasievej 21E
4600 Køge

OMFT-kursets indhold:
Her kan du læse en detaljeret gennemgang af alt, hvad du får med, når du tilmelder dig kurset:

  • Hvad er OMFT
  • De 4 mål i OMFT
  • Anatomi med gennemgang af tænder/bidfunktion, kranienerver, det autonome nervesystem og muskulatur.
  • Identifikation af primære orofaciale, myofunktionelle symptomer.
  • Konsekvenser af de orofaciale, myofunktionelle udfordringer, såsom spændinger, fordøjelse, adfærdsproblemer, søvnforstyrrelser mm.
  • Hvilke udtalevanskeligheder kan være i spil ved muskulære dysfunktioner?
  • Identificere tunge-, læbe- og kindbånd – (Fra 5 år og op)
  • Sådan laver du en funktionel undersøgelse (grade 1,2,3,4, (Ikke type af tungebånd, Kotlow) og kompensationer)
  • OMFT-øvelser med grundig gennemgang i, hvordan de udføres i praksis – herunder hvordan du tilpasser øvelser til den enkeltes funktionelle udfordringer og ressourcer, da dette er essentielt for det gode resultat.
  • BONUS: Hvad er søvnforstyrrende vejrtrækning, og hvordan kan man forbedre den? (inklusiv praktiske øvelser fra Buteyko-metoden)
  • Myo Munchee – Hvordan og hvornår bruges denne (i kombination med OMFT-træning)

På kurset fokuserer vi på den funktionelle undersøgelse, OMFT-træning og øvelser, og du bliver godt klædt på til at kunne udføre OMFT-vejledning i din egen praksis.

Vi gennemgår ikke undersøgelsesmodeller, men tager udgangspunkt i den funktionelle undersøgelse, med henblik på træning og vejledning i den nyeste OMFT-viden, som vi bruger i vores daglige praksis. 

OBS: Dette kursus henvender sig til dig, der arbejder med klienter fra 5 år og op. På dette kursus får du altså ikke en gennemgang af, hvordan du undersøger babyer og mindre børn.

Hvis du ønsker en basisviden om undersøgelse af stramt tungebånd på mindre børn, finder du denne viden på vores Basiskursus i Orofaciale dysfunktioner og Stramt tungebånd, hvor vi går mere i dybden med de forskellige typer af undersøgelsesredskaber, der benyttes på mindre børn.

Eller på vores nyeste kursus: Stramt tungebånd –  Hvordan ser vi det og hvad kan vi gøre for de 0-1 årig

RABAT TIL DIG, DER ALLEREDE HAR VÆRET PÅ VORES BASISKURSUS:

Hvis du allerede har gennemført eller er tilmeldt næste Basiskursus i Orofaciale dysfunktioner og Stramt tungebånd (Næste kursus er den 1.-3. marts), kan du opnå en rabat på OMFT-kurset på 1100 kr. inklusiv moms – skriv en mail for at få rabatkoden!

Spørgsmål, mere information og rabatkode fås ved henvendelse til:

Mini Myo-kursus – OMFT-træning for de 2-5-årige

Mini Myo-kursus – OMFT-træning for de 2-5-årige 1080 848 Ergo for dig

Endelig er det her – Det meget efterspurgte kursus i OMFT for de mindre børn , der blander den traditionelle ergoterapeutiske viden med den nyeste viden inden for det mundmotoriske område.

Kurset er for dig, der arbejder med børn i alderen 2-5 år, og som gerne vil lære at:

  • Træne mundmotorisk træning med børn i alderen 2+ år
  • Tilrettelægge et skræddersyet OMFT-træningsforløb til denne aldersgruppe
  • Forberede børnene til klip af stramt tungebånd og stramt læbebånd

Dato: 7.-8. Marts 2023 kl 09.00 
Sted: Gymnasievej 21E, 4600 Køge

NB: Deltagelse på Mini Myo-kurset forudsætter, at du tidligere har deltaget på et af vores to kurser:
* Basiskursus i Orofaciale dysfunktioner og Stramt tungebånd 
* OMFT- Kursus


Om dine undervisere

Hanne Bundgaard (Ergo for dig) og Mie Søndergaard (Funktionel Terapi) har begge mange års erfaring som børneergoterapeuter og MyoMentors.
På kurset tager de udgangspunkt i deres ergoterapeutiske viden og erfaring, og blander denne med den nyeste viden om OMFT-træning. 

Efter kurset vil du kunne: 

Træne med børn fra ca 2 år 

Sætte et forløb op som er passende til denne alder 

Forberede børnene til frenulotomi 

● Træne børn med udfordringer inden for de 4 hovedområder i OMFT

● Kunne vælge de rette øvelser til den enkelte klient 

Pris: 5.995 kr.  

VIGTIGT!
For at deltage på Mini-myo kurset, skal du have deltaget på et af vores nedenstående kurser:

Inkluderet i prisen er morgenmad, frokost og eftermiddagskage på kursusdagene. Der kan betales med EAN-betaling – send en mail til KursusOroFascial@gmail.com

(Begrænset antal pladser) 

Alt det praktiske


Lokation 
Funktionel Terapi 
Gymnasievej 21E 
4600 Køge 

Hvem kan deltage
Deltagelse på Mini Myo-kurset forudsætter, at du tidligere har deltaget på et af vores to kurser:
* Basiskursus i Orofaciale dysfunktioner og Stramt tungebånd 
* OMFT- Kursus

Pris
5995,-
Prisen inkluderer morgenmad, frokost og eftermiddagskage på kursusdagene

Der kan betales med EAN-betaling – send oplysninger til KursusOroFascial@gmail.com

Materiale og info om dagsformen modtages online via mail inden kursus  

Sidste tilmeldingsfrist: 17. februar 2023 

Har du spørgsmål?
Så send en mail til: KursusOroFascial@gmail.com

Stramt tungebånd – Hvordan ser vi det, og hvad kan vi gøre for de 0-1-årige?

Stramt tungebånd – Hvordan ser vi det, og hvad kan vi gøre for de 0-1-årige? 1080 1080 Ergo for dig

Vil du gerne lære, hvordan du vurderer, om tungebåndet er stramt på børn i alderen 0-1 år? Så er det her kursus til dig!

Kurset foregår den 23 Maj. 2022 i Køge 

Efter ønsker fra mange, har vi nu valgt at lave et 1-dags-kursus, hvor vi fokuserer på børn fra 0-1 år og de mundmotoriske udfordringer, der kan udvikle sig, når man er født med et stramt tungebånd.

Dagen er tiltænk til fagpersoner, der hovedsagelig ser babyer i deres daglige virke:

  • Sundhedsplejersker
  • Jordemødre
  • KST
  • Kiropraktorer
  • Fysioterapeuter
  • Ergoterapeuter
  • Zoneterapeuter
  • Osteopater
  • ØNH-læger
  • … mv.

Det kræver ikke autorisation for at deltage, men du skal have et hvis kendskab til barnets anatomi, og have erfaring med at arbejde med babyer.

På kurset lærer du:

  • Anatomien i og omkring munden
  • Tungens funktion i amning og spisning
  • Hvordan undersøger vi, om tungebåndet er stramt?
  • TABBY (undersøgelsesmodel)
  • NKR (nationale, kliniske retningslinjer for diagnosticering og behandling af stramt tungebånd)
  • Kan vi gøre noget nu og her for at afhjælpe?
  • Hvad skal vi gøre inden og efter et klip af tungebånd?
  • Hvordan får vi skabt bevægelse og styrke i tungen?
  • Hvilke konsekvenser kan det have, når et barn har nedsat bevægelighed i tungen?

Du får vores ergoterapeutiske syn på tungens funktion, og får vores bud på, hvorfor det er vigtigt at lave aktivitet og stimuli i mundhulen både før og efter det kirurgiske indgreb (klip af tungebåndet).

Vi håber meget, at vi på dagen kan få besøg af et par levende demobabyer, så i kan se, hvordan vi undersøger.

Kurset er en 1-dags-udgave af vores populære Basiskursus

Praktiske detaljer:

Dato: 23. maj 2022

Kurset foregår: Funktionel Terapi, Gymnasievej 21E, 4600 Køge

Pris: 2300 kr., ex moms

Basiskursus i Orofaciale Dysfunktioner og Stramt Tungebånd – juni 2022 (Fysisk eller online deltagelse)

Basiskursus i Orofaciale Dysfunktioner og Stramt Tungebånd – juni 2022 (Fysisk eller online deltagelse) 1080 1000 Ergo for dig

DELTAG FYSISK: BOOK PLADS HER

Kurset foregår fysisk i Køge og koster 6900 inkl. moms + morgenmad, kaffe/te, frokost og eftermiddagssnack

DELTAG ONLINE: BOOK PLADS HER

Kurset bliver desuden streamet online, så du kan følge med hjemmefra. Det koster 5300 inkl. moms

Vil du også blive helt skarp til at vurdere, hvornår et tungebånd er stramt og bør klippes?

Vil du gerne have en forklaring på, hvorfor orofaciale dysfunktioner kan give høj gane, smalle luftveje og skæve tænder?

Og vil du gerne vide, hvordan et stramt tungebånd, og andre orale dysfunktioner, kan give problemer med at synke og udtale ord?

Så er vores “Basiskursus i Orofaciale Dysfunktioner og Stramt Tungebånd” noget for dig!

På kurset bliver du klædt grundigt på til at kunne se og forstå orofaciale problemer hos baby, barn og voksen, så du kan hjælpe de af dine patienter/klienter, som har mundmotoriske udfordringer eller problemer fra et stramt tungebånd.

Kurset er målrettet dig, som er sundhedsfagligt uddannet og arbejder tværfagligt.

På dette kursus får du:

  • En grundig indføring i det orofaciale kompleks, udvikling og dysfunktioner.
  • Viden om, hvorfor vejrtræknings-, mund- og ansigtsfunktioner er essentielle for et godt helbred. 
  • Gennemgang af, hvad frenektomi indebærer (klip af stramt tungebånd). 
  • Vejledning i, hvordan du udfører en funktionel, orofascial undersøgelse (grad 1,2,3,4), herunder vurdering af tunge-, læbe- og kindbånd mm.
  • En gennemgang af, hvilke protokoller du kan gøre brug af ved undersøgelsen; Kotlow, TABBY og ATLEF m.v. 
  • En indføring i, hvem der er kandidater for et OMFT-forløb.
  • Hvornår man skal klippe tungebånd – og hvornår man ikke skal. 
  • Hvornår, og hvorfor, kropsbehandling er vigtigt i forhold til klip af tungebånd og generelt ved orofasciale dysfunktioner.
  • De primitive refleksers betydning for blandt andet tungens bevægelighed. 
  • Introduktion til MyoMunchee
  • Undervisning af ergoterapeuter, OMFT-behandlere og tandlæge, som arbejder med dette i deres klinikker.

Om undervisningen

Vi tager primært udgangspunkt i Orofacial MyoFunktionel Terapi (OMFT), den nyeste viden om orofaciale dysfunktioner og stramt tungebånd fra udlandet, blandt andet USA og Australien, samt vores brede erfaring med andre tilgange til emnet. 

Om underviserne

Hanne Bundgaard

Ergoterapeut, Castillio Morales-terapeut, OMFT-terapeut og Cert. Munchee provider

Hanne har løbende specialiseret sig indenfor spisning, sansebearbejdning/-forstyrrelser og ansigtslammelser.
Hun har igennem flere år undervist fagpersonale og forældre på uddannelsesinstitutioner, i børnehaver, skoler samt foreninger.

Gennem de seneste år har hun taget efteruddannelser hos de førende, internationale fagpersoner for at dygtiggøre sig yderligere indenfor de orofaciale funktioner og færdigheder.

Hanne har kurser i blandt andet integration af primitive reflekser, behandling af orofaciale, neuro-fascia og muskulære problemer, som for eksempel spændinger, smerter omkring mund, nakke, kæbe og tyggemuskler samt hovedpine og migræne, der har rod i ubalancer i fascie og muskler.

I sin praksis hjælper Hanne både babyer, børn og voksne gennem en helhedsorienteret tilgang til behandling.

Mie C. Søndergaard

Ergoterapeut, OMFT-terapeut og Cert. Munchee provider

Mie har gennem de seneste fire år brugt det meste af sin tid på at specialisere sig inden for mundmotorik, spisning, stramt tungebånd og primitive reflekser.

Hun hjælper hver dag babyer, børn og voksne med at blive forberedt til klip af tungebånd, samt med at guide, vejlede og træne efter klip af tungebånd.

Ligeledes vejleder hun også de børn og voksne, som har symptomer på orofaciale dysfunktioner, men hvor klip ikke er den rette løsning.

En stor del af Mies arbejde går med at finde løsninger og kompenseringer, der ikke belaster vores krop og nervesystem yderligere.

Læs mere om Mie på: www.funktionelterapi.dk

Ane Boe-Hansen

Tandlæge, Mastership of Lasers og Advanced Dawson

Ane er medejer af Tandlægerne i Centrum og har sin daglige gang i sin klinik i Vejle. Hun har flere specialer bag sig, men har gennem de seneste år dykket ned i forskningen omkring stramt tunge-, læbe- og kindbånd.

Ane har taget uddannelsen i stramt tungebånd, hvordan det diagnosticeres og behandles, ved Richard Baxters Tongue Tie Academy. 

Læs mere om Ane på:
www.tandlaege.info


Praktisk info

Målgruppe: Tværfaglige, sundhedsfaglige professioner (Ergoterapeuter, fysioterapeuter, kiropraktorer, osteopater, tandlæger, tandplejere, audiologopæder, ØNH-læger eller andre, der arbejder tværfagligt) 

Pris: 6900 kr. inkl. moms – inkluderet er desuden: Morgenmad, kaffe/te, en lækker frokost samt en eftermiddags-snack. 

Tidspunkt: 13.- 14.- juni 2022 – Mødetid på første dag: Kl. 9.00

Lokation: Funktionel Terapi, Gymnasievej 21E, 4600 Køge

Har du spørgsmål til kurset kan du sende mail på:

KursusOroFascial@gmail.com